Indsamling af vittigheder - feltarbejde

Aktivitet 2 – individuelt arbejde  DKK

I forbindelse med opgaven om børns mundtlige legekultur, har jeg talt med 4 unge mennesker i alderen 9-15 år. Casper 15 år – AnneMette 11 år – Christian 9 år og Ditte  9 år. De kunne alle fire fortælle at vitser/gåder ikke er noget de bruger i fællesskabet med deres venner.

Christian og Ditte fortæller at programmet Ramasjang er meget populært blandt deres venner, og man bruger sådan nogen som Osman og Jeppe som inspiration når man snakker ”sjovt” med vennerne, og i det hele taget mange af de udtryk fra Ramasjang, de kunne ikke lige give et eksempel. Ligeledes mener de at mange af de ord de bruger sammen med vennerne stammer fra forskellige computerspil og sangtekster.

Casper fortæller at de nogle gange godt kan finde på at komme med en ”alle børnene” vittighed, men så er den hjemmelavet i nuet, hvor den er aktuel at fortælle. Han mener at man bruger vittighederne for sjov, men også som mobning. Racistiske vittigheder optræder også i Caspers klasse (kunne ikke komme med et eksempel). Casper fortæller videre, at de opdigter løgnehistorier for hinanden, og så gælder det om at gøre dem så virkelige, at vennerne tror på dem. Det omhandler oftest at man har ”vundet Packs eller Coins” fra et computerspil, dette har de meget sjov ud af. Ironi er også en kultur i Caspers klasse, han fortæller at de kan være rigtig onde ved hinanden, men at de tydeligt kan se om det er alvorligt ment eller for sjov, han mener meget af denne ”snak” og de ord eller vendinger man bruger nok stammer fra Stand Up Commedy. De sender links til sjove sider på nettet, bl.a. youtube og via facebook, til hinanden

 AnneMette fortæller også at deres leg med ord er at ”svine” hinanden til på den gode måde, altså ironi og sarkasme – Du er grim, dum, blondine eller du lugter osv, men også her fortæller hun at de slet ikke er i tvivl om hvordan dette skal forstås, de kan se på hinanden om det er sjov eller alvor, de forstår hinanden og den kultur de er i.

Reflektionen:

De unge mennesker bliver bombarderet med ord, vendinger, begreber, talemåder fra diverse radio/tv programmer, computerspil og internet sider  medierne har magten i dag, og jeg tror personligt at dette begrænser børnenes egen udvikling af vitser gåder og talemåder osv. Mine undersøgelser siger mig at man bruger det sprog det er ”in” – fremme lige nu, de unge fanger tingene i nuet, og bruger ikke genbrug (altså forældede talemåder). Mange unge mennesker bruger sort humor, og kan more sig kosteligt over dette, det er lige før at jo mindre det rimer eller giver mening, jo mere sjovt er det. Sprogbruget hos de unge mennesker er med årene blevet meget ekstremt/hård, men de er rigtig gode til at afkode hinanden, og ubevidst må de være sindssyg dygtige til at læse hinandens kropsprog og mimik.